DANMARKSINDSAMLINGEN

Tænk hvis det var mit barn

På fredag den 3. februar blænder DR op for Danmarks Indsamling for sjette gang. Pengene går til børn på flugt. Børn uden tag over hovedet. Børn, som sulter og fryser. Børn uden lægehjælp og skolegang. Den mest udsatte gruppe overhovedet.

SOS Børnebyerne er som altid med. Og i år er temaet, vi samler ind til, i mine øjne endnu mere relevant end nogensinde før. Jeg ved, at mange sikkert spørger sig selv, hvorfor vi skal hjælpe Afrika. Og om pengene nu også kommer frem. Svaret er nemt: Der er næsten lige så mange børn i Afrika, der er på flugt, som der er mennesker i Danmark. Og kan vi bare hjælpe nogle af dem til at få et bedre liv, så de bliver en styrke for deres land, har vi gjort noget godt. Og det er netop, hvad SOS Børnebyerne gør. Med pengene fra årets indsamling kan vi give endnu flere børn og unge i Elfenbenskysten et kærligt hjem, lægehjælp og en uddannelse. Børnene vokser op i en SOS-børneby, hjælpen er langsigtet og man kan tage på besøg og se, hvordan pengene bliver brugt.

Lad os samle ind til en virkelig langsigtet forbedring i stedet for altid at måtte træde til i katastrofesituationer med nødhjælp. Og det er det, vi gør med Danmarks Indsamling! Om en årrække vil der på grund af Danmarks Indsamling gå voksne rundt i Elfenbenskysten med en god uddannelse og en tryg SOS-familie bag sig; voksne, som har udsyn og vilje til at løfte deres land ud af fattigdom. I dag er de børn uden en familie, uden tag over hovedet og lægehjælp – men det kan vi ændre! Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det var mit barn.

Hanne Andresen
Formand for SOS Børnebyernes lokalgruppe i Køge

En SOS-mors hverdag 02/01/2012

En stram tidsplan og et stort hjerte får hverdagen til at hænge sammen for Aisha i Somaliland

SOS-mor Aisha

At være alene-mor for otte børn i alderen 3-8 år kræver sin kvinde. Hvis der tilmed også skal være overskud til at give alle børnene andet end overfladiske opmærksomhed og kærlig omsorg, så må det da kræve noget særligt. ”Ikke nødvendigvis,” fortæller Aisha, 46, der har været SOS-mor i snart fire år.

Blev SOS-mor for 4 år siden

”Jeg fik en chance for at gøre en forskel i andre børns liv,” siger hun.
Den stolte mor til otte SOS-børn har få ledige øjeblikke i hverdagen. Der er tryk på for at få hverdagen til at hænge sammen.
Skole for store og små

Dagen starter klokken halv fem

Så står jeg op og begynder at gøre morgenmaden klar, mens børnene får lov at sove en time længere. Morgenmaden er normalt lahore (somaliske madpandekager, red.), æg og te.”
Efter at have sendt børnene i enten skole eller børnehave, skal der ryddes op, vaskes gulv, tøj og evt. handles ind på markedet. Til alt det får hun hjælp af Munna – en 23-årig SOS-tante, som hjælper til i to SOS-huse. Klokken 10.30 er det tid til undervisning for Aisha.

”Vi var næsten alle sammen analfabeter, da vi startede som SOS-mødre, for det var ikke normalt, da vi var børn, at sende piger i skole. Jeg kan godt lide undervisningen, og jeg kan i dag læse i Koranen.”

Jeg kan sagtens anbefale mit arbejde til andre. Det er godt, og det er givende på mange måder. Jeg får støtte i børnebyen, men det er i sidste ende mit ansvar, at familien trives. Det er et stort ansvar, men jeg føler mig også samtidig meget heldig og glad.Siger Aisha

Middagsmad, middagsbøn og middagslur

Klokken halv tolv går turen tilbage til huset, og frokosten bliver gjort klar. I dag er det suppe, ris og kød.
”Omkring klokken 12 kommer børnene hjem, og klokken 13 er vi klar til at spise middagsmad. Vi spiser altid sammen omkring bordet, som en rigtig familie.”
Følelsen af at være en rigtig familie er det vigtigste for Aisha og de andre mødre. Det hårde arbejde og de mange opgaver skal alt sammen være med til at skabe de trygge og hjemlige rammer for børnene.

”Det er det bedste ved mit arbejde. Når man arbejder hårdt med noget, så vil man også gerne se resultater – og mine resultater ser jeg hver dag i mine børn.

En helt almindelig onsdag

Morgen:
04:30 Står op. Morgenbøn og jeg begynder at gøre klar til morgenmad. Koger æg, laver te og lahore.
05:30 Vækker børnene. Hjælper de mindste i tøjet. De store hjælper til.
06:30 Spiser morgenmad
07:00 Sender de store i skole
07:30 De mindste er sendt i børnehave, og jeg kan rydde af bordet. Tager opvasken sammen med Munna og begynder at gøre rent og rydde op.
09:00 Tager på markedet og køber ind. Husk, tomater, spaghetti, løg, håndsæbe, tandpasta.
10:30 Undervisning i børnebyen. I dag engelsk.

Middag:
11:30 Forbereder frokost.
12:00 Børnene kommer hjem fra skole og børnehave. Middagsbøn
13:00 Vi spiser frokost. I dag suppe med ris og kød.
13:30 Rydder hurtigt af og sender de store tilbage i skole
13:45 Middagslur med de mindste
15:15 Laver eftermiddagste og leger med de mindste. Eftermiddagsbøn
16:00 De store begynder at komme hjem og de leger til klokken 18.

Aften
17:30 Jeg går i gang med at forberede en let aftensmad. I dag er tunsandwich, te og frugt. Børnene laver lektier imens.
18:30 Aftenbøn og herefter spiser vi sammen.
19:00 Vi rydder af bordet og vasker op. Herefter leger børnene eller laver lektier
19:30 Sidste aftenbøn
20:00 Sengetid for store og små

SOS Børnebyerne Nyheder Seneste nyt

Sådan udvælges børnene

07/12/2011

Rose Lyadede er kommunikationsmedarbejder hos SOS Børnebyerne i Rwanda. I november besøgte hun Danmark, hvor hun blandt andet deltog på det årlige seminar for SOS Børnebyernes frivillige og fortalte om SOS Børnebyerne Rwandas arbejde.

Tidligere i år åbnede SOS-børnebyen i Kayonza i Rwanda. Rose lyadede, som er kommunikationsmedarbejder i børnebyen, har fulgt alle forberedelserne. For eksempel da SOS-mødrene, som tager sig af børnebyens forældreløse børn, skulle ansættes.

”Vi slår jobbet op i avisen, som ethvert andet job, men ansættelsesprocessen er usædvanlig. Kvinderne skal have en uddannelse, de skal kunne læse og skrive. De skal også være enlige og må ikke selv have små børn,” fortæller Rose.

Kvinderne udvælges og interviewes af en bred ansættelseskomité. Det er vigtigt, at de ved, at de ikke siger ja til et hvilket som helst job. Derefter sendes de i træning i eksisterende børnebyer, inden de selv er med til at træffe den endelige beslutning.

”Vi tager også ud og interviewer mennesker, som kender kvinderne godt. Vi skal vide, at de er kendt for at drage omsorg for børn og er respekterede,” fortæller Rose.

Mange forældreløse børn i Rwanda

SOS Børnebyernes programpolitik fastslår, at de børn, der optages i en SOS-børneby, ikke har forældre, som kan tage sig af dem, typisk fordi de er døde.

En komité bestående af repræsentanter for børnebyen (børnebyleder, socialarbejder og SOS-mor), nationalkontoret og myndighederne udvælger, hvilke børn, der flytter ind i børnebyen.

”Vi får ofte henvendelser fra myndigheder eller andre NGO’er om børn, der har brug for hjælp. Fornylig fandt man en lille baby i en skov. Vi undersøger, om barnet har andre, der kan tage sig af det og indgår en dialog med myndighederne,” fortæller Rose.

Udfordringen er, at der er så mange børn, der har brug for hjælp. Mere end 800.000 børn i Rwanda er forældreløse og flere millioner lever i fattigdom.

”Det lyder utrolig barskt. Men ind i mellem må vi simpelthen se på, om barnet vil kunne overleve i et halvt eller helt år uden os. Og er det tilfældet, vælger vi et andet barn, som ikke ville kunne klare sig selv i ventetiden,” siger Rose alvorligt.

Fakta:

SOS-børnebyen i Kayonza blev åbnet i maj 2011 af prinsesse Benedikte.

120 børn får et trygt og kærligt hjem i børnebyen, som består af: 12 familiehuse, en børnehave, en skole, en lægeklinik og et socialcenter.

Børnebyen i Kayonza er den fjerde SOS-børneby i Rwanda.

Børnebyen finansieres blandt andet med midler fra Odd Fellow-logerne i Danmark, Danmarks Indsamlingen 2008 og midler, som SOS Børnebyernes frivillige i Danmark, har været med til at samle ind.

SOS Børnebyerne Nyheder Seneste nyt

Børnene vender tilbage til Bangpoo

18/11/2011

SOS-børn og – mødre er vendt tilbage til SOS-børnebyen i Bangpoo, efter de blev evakueret på grund af oversvømmelserne i Bangkok.

De evakuerede børn er nu vendt tilbage til børnebyen i Bangpoo.

SOS Børnebyerne besluttede i oktober at evakuere alle børn under 12 år og deres SOS-mødre fra børnebyen i Bangpoo, da oversvømmelserne i Bangkok var på sit højeste.

Mandligt personale og unge SOS-drenge blev tilbage for at holde opsyn med børnebyen og for at hjælpe de udsatte grupper i området, som er afhængige af SOS Børnebyernes hjælp.

Heldigvis slap børnebyen for vandmasserne,og nu er børnene og mødrene vendt tilbage. Medarbejderne holder dog stadig nøje øje med situationen.

Værste oversvømmelser i årtier

Thailand har den seneste tid været ramt af de værste oversvømmelser i 50 år. Trods myndighedernes forsøg på at lede vandet gennem floder og vandløb og ud i Den Thailandske Bugt, forcerede vandmasserne dæmningerne og bredte sig i flere dele af Bangkok.

Monsunregnen, der siden juli har sat store dele af det sydøstlige Asien under vand, er skyld i de voldsomme oversvømmelser, som har kostet mindst 500 mennesker i Thailand livet.

Vandstanden er nu vigende i dele af Bangkok, men stadig høj i nogle områder, blandt andet øst for hovedstaden. Udover SOS-børnebyen i Bangpoo, ligger der fire andre børnebyer i Thailand, men ingen af dem er berørte af oversvømmelserne.

Seneste nyt

Lyt til forældreløse børns SOS

08/11/2011

Det går fremad for langt de fleste fattige verden over. Flere og flere kommer i skole, flere og flere har rent drikkevand, børnedødeligheden falder og antallet af mennesker i ekstrem fattigdom er halveret

Foto: Jan Grarup

Alt sammen gode nyheder, men der findes en gruppe børn, der ifølge FN langt fra er en del af festen.

De forældreløse børn står uden for den gode udvikling. Og der findes cirka 145 millioner af dem. De børn har ingen til at tage sig af dem, og de har hverken kræfter eller muligheder for at råbe verden op.

Deres nødråb er stille, og alt for ofte er der ingen, som hører det SOS de udsender.

Det vil SOS Børnebyerne ændre!

Derfor udsender vi i de kommende uger et nødråb på vegne af de forældreløse og sårbare børn. Op gennem årtierne har millioner af børn desværre oplevet at stå tilbage alene, uden familie.

Derfor findes SOS Børnebyerne: Vi hjælper børn i nød, men SOS Børnebyerne kan kun eksistere, hvis der findes mennesker, som svarer på de forældreløse børns SOS.

Se og hør børnenes SOS

Under overskriften ”Lyt til forældreløse børns SOS” forsøger vi at råbe danskerne op og få opmærksomhed på de mange børns triste situation. Det gør vi blandt andet gennem en reklamefilm, der på symbolsks vis udsender et SOS på vegne af de mange forældreløse og sårbare børn.

I filmen fortæller vi en historie, der er virkelighed for millioner af børn, som ikke selv har en stemme. De har ingen mulighed for at sende et råb om hjælp. SOS Børnebyerne er deres stemme. Vi sætter kort fortalt lyd på deres stille SOS. Alternativet er, at ingen hører om dem, og at de derfor må forsætte livet alene uden mor og far, uden uddannelse og uden den omsorg alle børn har brug for.

Lyt til forældreløse børns SOS og giv dem et trygt og kærligt hjem. En fremtid uden nødråb.

Støt SOS Børnebyernes arbejde eller bliv fadder. Du kan også melde dig som frivillig og hjælpe med at få nødråbet ud til så mange som muligt.

Fakta om børn uden familie
FN estimerer, at omkring 145 mio. børn har mistet en eller begge forældre. Antallet af børn, der lever alene, på gaden eller uden tilstrækkelig omsorg er væsentlig højere.
I Afrika syd for Sahara har AIDS alene gjort 13 mio. børn forældreløse.
I Europa er omkring 46.000 børn mellem 0 og 3 år registrerede forældreløse.
Fakta om SOS
SOS står i SOS Børnebyernes navn for ”Societet Socialis” (’den sociale forening’) og stammer fra grundlæggelsen af organisationen for mere end 60 år siden i Østrig, hvor målet var at give Europas forældreløse børn efter Anden Verdenskrig en ny familie, så de kunne vokse op og hjælpe med at genopbygge deres lande. Sådan opstod ’børnebyen’ som hjem for forældreløse og sårbare børn.

SOS er også det internationale nødsignal i morse-kode. Det består af: "• • • – – – • • " (eller 3 prikker, 3 streger og 3 prikker), hvilket netop repræsenterer bogstavfølgen SOS i morsealfabetet. SOS blev af nogle fortolket "Save Our Souls", "Save Our Saucepans", "Save Our Ship" eller "Send Our Savior", men oprindelig valgte man denne sekvens, fordi den var enkel for enhver telegrafist at forstå selv med støj på ledningen.

SOS-projekt - en anderledes måde at støtte på

Hjælp nogle af verdens mest sårbare børn
– støt et SOS-projekt

Når du støtter et SOS-projekt, hjælper du nogle af verdens mest sårbare børn. Du vælger selv, hvilket projekt, du vil støtte, og hvor meget du vil bidrage med. Uanset, hvilket projekt du vælger, gør du en verden til forskel for børnene og deres familier.Vælg dit SOS-projekt allerede i dag – og giv nyt håb til de mange udsatte børn.

Du kan for eksempel vælge dette projekt:

Støt hjælp til selvhjælp i Rwanda

- et familieprogram for udsatte børn og deres familier

- i Gikongoro i Rwanda

- Projektet omfatter op mod 250 sårbare børn og deres familier, som får adgang til forbedret ernæring, medicin og anden hjælp, der øger familiernes muligheder for at klare sig selv.

Hvad:

Familieprogram for udsatte børn og deres familier